Hele høringssvaret samt Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelse kan læses her:
1. Vores høringssvar til forslag til Lokalplan 457, Nordlundvej, Brande.
2. Miljø- og Fødevarer Klagenævnets afgørelse af 06-07-2023.
Ad 1
Vores væsentligste synspunkter er følgende:
A. Det er et kernepunkt for DN Ikast-Brande, at borgerne skal have mulighed for at opleve vores fælles natur og at der sikres adgang til denne. Lokalplanen giver mulighed for at nedlægge den del af Nedergårdsvej, der går gennem lokalplanområdet. Denne sti er højt prioriteret i bl.a. strukturplanen. Derfor vil vi gerne have sikkerhed for, at der bliver stillet konkrete krav til den sti, der skal laves som erstatning, og at kravene til stien bliver beskrevet mere klart og entydige. Se indledningen og side 2.
B. 
Bakkeøen ved Brandlund Hede er udlagt som et bevaringsværdigt landskab. Det er altså et område man skal passe.
Kommunen vurderer ikke, at lokalplanen vil påvirke bakkeøens landskabelige værdier væsentligt. Man vurderer, at boligområdet er "et lukket landskabsrum" og at man ikke kan se hedelandskabet bag den eksisterende beplantning på naboejendommen - eller modsat, at man ikke kan se boligområdet fra Brandlund Hede.  
DN kan ikke acceptere denne vigtige og centrale del af miljøvurderingen. Det er en klar misforståelse, fordi den eksisterende skov i lokalplanområdet er fjernet, og den "skov" der er tilbage på naboejendommen er ikke fredskov. Derfor er den ikke sikret. Kan man fjerne skoven i boligområdet, så kan man også fjerne "skoven" på naboejendomme. Hvis det sker, så er der helt åbent mellem boligområdet og Brandlund Hede.
Vi mener, at der bør laves en forsvarlig beplantning mod bakkeøen og det fredede område ved Brandlund Mose og Hede. Denne beplantning skal erstatte den fældede skov og sikre en effektiv afskærmning mellem boligområdet og Brandlund Hede. Se B. Landskabet, side 3.
Ad 2
Med Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse ligger det nu klart, at kommunens håndtering af skovfældningen i begyndelsen af februar 2021 var fejlagtig. Se side 3 nederst og nævnets afgørelse.