Vand-oplande

Storåen  - >  Nissum Fjord

104 km lang vestjysk å, Danmarks næstlængste. Den udspringer 70 m.o.h. ved Gludsted Plantage 10 km sydøst for Ikast og løber til Felsted Kog i Nissum Fjord. Åen har tilløb fra Karup Hedeslette og Ikast-Herning-området og afvander ca. 1565 km2.

Langs det øvre løb passeres Ikast og det fredede Stovbæk Krat ved Hodsager. Mellem Hodsager og Holstebro løber den i naturlige slyngninger, inden den lige øst for Holstebro gennemstrømmer den 5 km lange, opstemmede Vandkraftsø. Den løber gennem Holstebro, og vest for byen løber den i store regulerede sving og modtager næsten kun tilløb fra syd, bl.a. fra den fredede Idom Å og Lilleå.

Storåen har i perioder været belastet af okker, sandvandring og spildevand; i dag findes strækninger med laksefisk. Mellem Holstebro og udløbet i Nissum Fjord er der kanosejlads med flere lejrpladser.

Langs Storåen er fundet adskillige oldtidsbopladser.

Karup å  - >  Skive Fjord 

Stærkt slynget vandløb i Midtjylland. Åen dannes ved sammenløbet af Bording Å og Skygge Å og gennemløber Karup Hedeslette i nordvestlig retning. Fra tilløbet af Haderup Å løber den mod nord til Skive Fjord. Åen modtager tilløb fra øst, bl.a. Åresvad Å, Rabis Bæk og Resen Bæk. Det største tilløb er Haderup Å, hvis øvre løb er belastet af okkerforurening.

Ådalen er karakteristisk ved sine terrasser i flere niveauer; de er dannet under afsmeltningsfasen i slutningen af den sidste istid. Den 20 km lange strækning mellem Karup og Hagebro (ca. 500 ha) blev fredet 1964. Også Skive Enge ved Skive by, som åen gennemløber, er fredet (63 ha, 1944).

Langs åen findes en bestand af oddere. Den ca. 78 km lange Karup Å, der afvander 756 km2, er tidligere blevet udnyttet til engvanding; opstemningerne anvendes til dambrug. Både miljømyndigheder og lystfiskere har medvirket til at genskabe Karup Ås tidligere gode bestand af havørreder, hvorfor åen er et meget populært fiskevand.

Karup Å er indgået i talrige forskningsprogrammer som et eksempel på et typisk vestjysk vandløb.

Skjern å  - >  Ringkøbing Fjord

Vandløb i Midt- og Vestjylland,Danmarks vandrigeste. Efter sit udspring øst for Tinnet Krat, få hundrede meter fra Gudenåens udspring og ca. 70 m.o.h., løber åen mod vest i fladt terræn og passerer både bakkeøer fra næstsidste istid og hedesletter fra sidste istid. Åens fald er beskedent, mindre end en promille, på den 94 km lange strækning. Åen afvander 2340 km2 og har ved udmundingen i Ringkøbing Fjord sydvest for Skjern en gennemsnitlig vandføring på 30 m3/s. De største tilløb fra øst er Fjederholm Å, Holtum Å og Karstoft Å. Fra hhv. nord og syd løber yderligere Vorgod Å, Gundesbøl Å og Omme Å til. I oplandet findes flere brunkulslejer som har tilført åen okker.

I forbindelse med hedens opdyrkning blev der bygget mange engvandingsanlæg i de ånære enge. Danmarks største engvandingsanlæg er den store Skjernåkanal mellem Borris og Arnborg. De nederste ca. 10 km af Skjern Å er et deltaområde som er en del af et Ramsarområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. I deltaet aflejres en stor del af åens sedimenttransport på ca. 42.000 t/år.

Gudenåen  - >  Randers Fjord

Danmarks længste vandløb; 158 km. Åen udspringer i Tinnet Krat, 23 km nordnordvest for Vejle, ved vandskellet få hundrede meter sydøst for Skjern Ås kilde.

På sin vej til udløbet ved Randers i Randers Fjord har åen adskillige større tilløb, bl.a. af Mattrup Å, Salten Å, Funder Å, Gjern Å, Alling Å og Nørreå. Den løber gennem flere større søer i Det Midtjyske Søhøjland, bl.a. Mossø, Gudensø, Julsø, Borre Sø, Silkeborg Langsø samt den kunstige Tange Sø. Gudenåens afvandingsområde dækker et areal på 2600 km2; medregnes oplandet til Randers Fjord, er det 3300 km2.