Vintervandretur 6. januar 2019
Søndag den 6. januar mødtes godt 300 deltagere til en vandretur ved Harrild hede Naturcenter.Trods let regn søndag formiddag, mødte der godt 300 op til søndagens vandretur ved Harrild Hede Naturcenter. Turen var arrangeret sammen med Harrild Hedes venner og Naturstyrelsen. I år kunne der vælges mellem 3 forskellige ture: En rute omkring de frilagte vandingskanaler og en rute langs åen ud til forsøgsparcellerne og Kvindebæk. På begge ruterne var der guider fra Naturstyrelsen, der fortalte om området og dets historie.
Den tredje rute var på godt 10 km og gik ud over heden. Ca. halvdelen af dagens deltagere valgte denne rute. Der blev gået godt til og efter knap 2 timer var de første tilbage igen. Der var blevet noget spredning i feltet undervejs, men alle kom tilbage i godt humør og med god appetit til suppen.
I nedenstående billede ses en stor del af deltagerne samlet, mens Jens Thomsen byder velkommen inden turene startes op.
Undervejs på de to kortere ruter blev der gjort nogle ophold og her fortæller Torben fra Naturstyrelsen om bl.a. de livsvilkår som tidligere tiders hedebønder havde. Det er såmænd ikke så længe siden og enkelte steder kan man endnu finder rester af brønde og hustomter.
Det ligner en folkevandring. Men vi har netop passeret en smal passage over Kvindebæk.
Den gode aspargessuppe blev serveret med et smil og en rask bemærkning.